QuickTip: Tilføj et mellemrum til docken

2014-09-17 21:25:43

Jeg elsker at have mine ting organiseret, derfor blev jeg super glad da jeg fandt denne lille kommando til terminalen. Det kommandoen gør, er at indsætte et usynligt ikon i docken, således at du kan dele dine andre ikoner op i kategorier eller hvad end du nu har lyst til. Jeg har valgt at organisere mine i grupper, sådan at alt mine grafiske programmer er samlet i en gruppe, de essentielle og mest brugte programmer er samlet i en, diverse programmer jeg ofte bruger er en sidste gruppe og så er der et mellemrum imellem alle grupperne og alle de åbne programmer jeg har kørende. Det gør det hele lidt rarere at kigge på og så kan jeg nemmere finde rundt i min dock - Lækkert!

Koden!

Åbn Terminal, enten ved at finde den under Programmer -> Hjælpeprogrammer eller ved at indtaste Terminal i Spotlight (CMD+Mellemrum). Dernæst kopierer du denne linje og indsætter:

defaults write com.apple.dock persistent-apps -array-add '{"tile-type"="spacer-tile";}'

Dette vil lave et mellemrum for hver gang du skriver kommandoen. For at se det, skriver du denne linje i terminalen:

killall Dock

Nu genstarter docken, hvilket tager et par sekunder. Når den er kommet op igen, vil der længst til højre være et usynligt ikon, som du kan trække derhen hvor du vil have opdelingen. For at slette det usynlige ikon, trækker du den bare ud af docken. Håber at I kan bruge tippet - Skal jeg lave flere af den slags quicktips fremover?